Tirsdag havde Nordsjællands Politi rigtig travlt i en time og ti minutter.

Det fortæller de i deres døgnrapport.

For tiden er der forbud mod kørsel i nordlig retning ad Lundebakken i Fredensborg. Men der er et problem.

»Flere bilister har haft overordentligt svært ved at respektere det forbud mod kørsel i nordlig retning ad Lundebakken,« som politikredsen skriver i døgnrapporten.

Mange bilister vælger ifølge politiet »at se stort på forbuddet og lave deres egne regler«.

Dette har fået beboere i området til at kontakte politiet, som onsdag i sidste uge tog derud. I løbet af de 45 minutter, hvor de var på stedet, hev de fat i 30 bilister, som var kørt ind ad Lundebakken, selvom de hverken var beboere eller arbejdede på vejarbejdet, som er skyld i 

De 30 slap dog med en advarsel – og en formaning om, at politiet ville komme igen.

Men hvis politiet havde troet, at deres advarsel hjalp, så tog de fejl.

For da de tirsdag i denne uge tog til Lundebakken på ny, klappede fælden for hele 61 bilister. Bøderegnen skete på blot én time og ti minutter i tidsrummet fra 10.25 til 11.35.

Derfor kan de 61 nu hver især se frem til at få en bøde på 1500 kroner.