Lige nu kører der ingen s-tog mellem Flintholm og Ålholm station i København.
Det skyldes, at politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, NSK, er til stede ved Ålholm station for at søge efter spor.
»Det er en del af en verserende efterforskning, og vi afsøger området på baggrund af nogle spor,« siger afdelingsleder i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, til B.T..
Københavns Politi fortæller, at de også er til stede, hvor de bidrager til efterforskningen med hunde.
Opdatering: Politiet oplyser nu, at deres efterforskning er afsluttet. Der har været tale om en almindelig efterforskning, der ikke har været til fare for borgere i området. DSB forventer, at togene vil køre igen klokken 12.30.
Del: