Politiet oplyser, at de lige nu er massivt til stede ved Falkoner Allé på Frederiksberg i forbindelse med en politiaktion.

Det gør Københavns Politi over for B.T.

Der er tale om et slagsmål mellem flere unge, og politiet har fået en anmeldelse om, at en person er set løbe fra stedet med en kniv.

Desuden er en person kommet til skade – og politiet har foretaget flere anholdelser.

Politiet er i færd med at indsamle beviser og foretage undersøgelser på stedet. Foto: presse-fotos.dk.
Politiet er i færd med at indsamle beviser og foretage undersøgelser på stedet. Foto: presse-fotos.dk.
Vis mere

Den tilskadekomne er blevet stukket med en kniv.

Personen er kommet lettere til skade, oplyser politiet.

Hvilken tilstand, vedkommende er i, vil politiet ikke oplyse.

»Personen er sendt til behandling. Vi er stadig på stedet for at skabe overblik over, hvem der har gjort hvad, hvad der er sket, og hvor mange der er involveret,« siger vagtchef Martin Kajberg.

»Der er gang i en masse ting derude, og indtil videre kan jeg ikke sige mere.«

Antallet af anholdelser – og hvad årsagen til anholdelserne er – vil politiet ej heller oplyse.

B.T. følger sagen.