En 30 år gammel sag, hvor torsoen af en japansk turist blev fundet i Københavns Havn, er en af de gamle sager, som politiet undersøger i forbindelse med ubådssagen. Allerede nu har man tjekket, om Peter Madsens fingeraftryk er fundet i andre sager.

Onsdag kunne politiet bekræfte, at der er et dna match mellem den kvindetorso, man mandag fandt ved Klydesøen på Amager og den forsvundne svenske journalist Kim Wall. Den spektakulære sag får Københavns Politi til at rette fokus mod tidligere sager for at undersøge, om der kan være en sammenhæng.

»Det er klart, at vi altid genopfrisker, hvad der måtte være af gamle sager. Vi har en sag fra 1987, hvor en japansk turist bliver fundet som torso i Københavns Havn, og den har vi noteret os, at vi også skal kigge på,« sagde efterforskningsleder Jens Møller i går.

 

Den gamle sag omhandler et uopklaret mord på en 22-årige japansk studerende, som i mere end 30 år har skabt mystik hos Københavns Politi. I 1986 fandt man torsoen, men først otte måneder senere i 1987, lykkedes det politiet at fastslå identiteten.

Det var liget af den 22-årige kvindelige japanske interrail-turist Kazuko Toyonaga, der i 1986 blev fundet parteret i Københavns Havn.
Det var liget af den 22-årige kvindelige japanske interrail-turist Kazuko Toyonaga, der i 1986 blev fundet parteret i Københavns Havn. Foto: Scanpix
Vis mere

Efterforskningsleder Jens Møller understregede onsdag over for BT, at der ikke er tale om en genåbning af den gamle sag. Først når man når længere frem i efterforskningen, begynder man at rette fokus på gamle sager.

»Lige nu bruger vi energien på den aktuelle sag. Så undersøger vi, om der er grundlag for at udvide den i nogen som helst retning,« siger Jens Møller til BT.

Allerede da ubådsejer Peter Madsen blev anholdt fredag formiddag 11. august og sigtet for drabet på forsvundne Kim Wall, som dagen forinden var sejlet ud med den danske opfinder, tog man hans fingeraftryk og søgte efter match.

»Fem minutter efter vi har taget hans fingeraftryk, kan vores maskineri fortælle os, om der er match til andre sager. Det var ikke tilfældet,« fortæller Jens Møller.

Der kan dog være sager, hvor fingeraftrykkene ikke er registreret elektronisk.

»Teoretisk kan der ligge gamle sager med effekter, hvor man ikke har lagt det hele ind elektronisk. Så teoretisk set er der mulighed for, at noget skal tages op manuelt og gennemgås, hvis det er interessant,« siger efterforskningslederen.

I bogen ‘Raket-Madsen’ kan man læse, at Peter Madsen angiveligt har været forbi drabsafdelingen på Politigården tilbage i 1994. Det skete i forbindelse med efterforskningen af Søllerødgadesagen, hvor den 29-årige Henrik Christensen, der var medlem af Internationale Socialister, blev dræbt af en brevbombe på kontoret i Søllerødgade 33 på Nørrebro. Peter Madsens tidligere engagement i raketklubben DARK og interesse for sprængstoffer fik den kvindelige efterforsker til at spørge ind til hans kendskab til sprængstof og hans politiske ståsted. »Så gav jeg min forklaring og fortalte, hvordan min politiske overbevisning var, at vi skulle kolonisere hele universet. Og så hørte jeg ikke mere fra dem siden,« fortæller Peter Madsen i bogen.

Men efterforskningsleder Jens Møller, der også var drabschef, da Søllerødgadesagen blev genåbnet tilbage i 2013, undrer sig.

»Det er ikke noget, jeg umiddelbart tænker, der skal følges op på, men det vil vi naturligvis overveje, om der skal,« siger Jens Møller.

Peter Madsen gætter selv på i bogen, at det er et højtstående medlem i raketklubben DARK, som har angivet ham til politiet som en mulig skyldig i Søllerødgadesagen. Som en kulmination på uvenskabet mellem opfinderen og raketklubben, hvor han forinden er blevet ekskluderet.