OPDATERING: KVINDEN ER FUNDET DØD 25. MARTS.

Onsdag aften efterlyste Syd-og Sønderjyllands Politi den 74-årige kvinde.

Hun er stadig ikke fundet, og det vækker bekymring.

»Vi er bekymrede for hendes ve og vel,« siger vagtchef Michael Karlsen.

Gertrud forlod onsdag morgen sit hjem i Tønder i nedtrykt tilstand.

Siden er hun ikke set.

»Alle vores patruljer har haft hendes signalement og kigget efter hende i nat,« siger Michael Karlsen.

Hun forlod hjemmet i sin bil – og det besværliggør eftersøgningen.

»Hun kan være nået vidt omkring, og vi har ikke så meget konkret at gå efter,« fortæller vagtchefen.

Syd-og Sønderjyllands Politi har delt følgende signalement af den efterlyste kvinde:

  • Hun er 74 år gammel og beskrives som 160-165 centimeter høj og almindelig af bygning.
  • Hun er kørt i en metalblå Nissan Micra.

Hvis du ser hende, vil politiet gerne høre fra dig på telefon 1-1-4.