Sydsjællands Politi har beslaglagt over 40 kilo narko i Rødby Havn.

Det skriver politiet på Twitter.

Sammen med Skat foretog Sydsjællands Politi et narkobeslag ved grænsen i Rødby fredag eftermiddag. Her stoppede de en svensk statsborger, der havde et kilo heroin og 42 kilo hash i sin bil.

Den 29-årige mand bliver fremstillet med begæring om lukkede døre lørdag formiddag i dommervagten, skriver politiet.