Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Sydøstjyllands Politi har torsdag fundet et nedgravet lig. Politiet formoder, at der er tale om en efterlyst 43-årig.
Liget er fundet i Vonsild ved Kolding, og Sydøstjyllands Politi oplyser, at de stadig arbejder på gerningsstedet.
Politiet formoder, at der tale om en 43-årig mand, der blev efterlyst af pårørende 7. maj 2022.
»På dette stadie af arbejdet er det formodningen, at liget er den 43-årige efterlyste mand, og at han er blevet dræbt,« skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
To mænd på henholdsvis 32 og 39 år samt en 35-årig kvinde er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.
De tre personer er fra Kolding, og alle er sigtet for drab på den 43-årige. De fremstilles i dag ved retten i Kolding.
Det er politiets opfattelse, at den afdøde mand og de tre anholdte havde en relation til hinanden.
Politiet opfordrer borgere til at blive væk fra gerningsstedet i Vonsild.
»Sydøstjyllands Politi beder om respekt for både den dræbte og for det meget vigtige og omfattende arbejde, der er i gang,« skriver Sydøstjyllands Politi.
Pårørende til den 43-årige mand, der er blevet fundet, er blevet underrettet.