Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Politiet minder om, at man aldrig – aldrig! – skal udlevere følsomme oplysninger i telefonen.«

De har advaret om det før. Nu gør de det igen.

Der er nemlig atter indløbet anmeldelser om fupopkald fra 'banken' til politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport:

»Så er der desværre anledning til at gentage advarslen mod fupopkald i telefonen. Torsdag fik politiet to anmeldelser fra to ældre kvinder i Nykøbing, som begge var ringet op af en mand, som sagde, han var fra Nordea,« oplyser politikredsen og tilføjer:

»Han fortalte, at deres konti var blevet hacket, og at der var stjålet et større beløb.«

Begge kvinder blev dog under samtalen mistænksomme og afsluttede opkaldet med manden i den anden ende af røret.

Derefter kontaktede de deres pengeinstitut for at høre, hvad der i virkeligheden var op og ned.

Manden, der udgav sig for at være en bankansat, ringede ifølge politiet fra samme nummer til begge kvinder – fra et uregistreret taletidskort.

»Politiet minder om, at man aldrig – aldrig! – skal udlevere følsomme oplysninger i telefonen, hverken cpr-nummer, kontonumre, pinkoder eller oplysninger om NemID,« lyder rådet fra politiet:

»Tal med urutinerede brugere af netbank (og internettet i det hele taget) om at være på vagt, og hvis du modtager et mistænkeligt opkald, så tjek med din bank eller ring til politiets servicecenter på telefonnummer 1-1-4.«

Andre læser også