Et omfattende arbejde venter landets politikredse, som skal gennemgå yderligere 5000 afsluttede straffesager.

Årsagen er, at Rigspolitiet frygter, at der er fejl i dna-beviser, som spiller en central rolle i de pågældende sager.

Det fremgår af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg.

I slutningen af juni oplyste Rigspolitiet, at man havde identificeret 3450 sager, hvor dna-beviser indgik i begrundelsen for domfældelsen.

Sagerne skulle gennemgås for at sikre, at der ikke var sket fejl i brugen af dna-spor. Men i den forbindelse overså man yderligere 5000 sager.

Og det beklager rigspolitichef Thorkild Fogde i brevet til Folketingets Retsudvalg.

Undersøgelsen blev i juni sat i værk på baggrund af en konkret straffesag, hvor en mand blev dømt for indbrud.

Her var dna-spor afgørende, men efterfølgende viste det sig, at den dømte formentlig ikke var skyldig.

Anklagemyndigheden bad derfor om at få indbrudssagen genoptaget.

Centralt i gennemgangen af sagerne er, at man skelner mellem brug af 10 dna-systemer og 16 dna-systemer, når man forsøger at koble et dna-spor til en mulig gerningsmand.

Sandsynligheden for at få et sikkert match er større, når man typebestemmer dna-spor efter 16 dna-systemer.

I de sager, politiet skal gennemgå på ny, er dna-profilen for et bevis typebestemt efter 16 dna-systemer, mens profilen for den mistænkte i dna-registret er typebestemt efter 10 dna-systemer.

Siden oktober 2011 har man typebestemt dna-spor efter 16 dna-systemer. Personprofiler, der er bestemt efter10 dna-systemer, er optaget i dna-profilregistret før juni 2012.

I svaret til Folketingets Retsudvalg forklarer Rigspolitiet, at der i de 3450 sager, der i første omgang blev udtaget, er fremkommet et dna-match på baggrund af en søgning i dna-personregistret.

De nytilkomne 5000 sager vedrører situationer, hvor dna-matchet ikke er opstået på baggrund af en ren registersøgning.

Til gengæld har politiets efterforskning peget på en mistænkt, hvorefter det er blevet afprøvet, om den konkrete person med en i forvejen kendt dna-profil i registret kan knyttes direkte til dna-spor i sagen.

Rigspolitiet antager, at der en væsentlig mindre risiko for, at der er fejl i de 5000 sager end i de 3450 sager.

Det skyldes netop, at mistanken i de 5000 sager har været rettet mod en bestemt person. Og at der er lavet såkaldt dna-sammenligning med en konkret personprofil.

Gennemgangen af de i alt 8450 sager skal ske i de politikredse, hvor de enkelte sager hører til.

Oprindeligt skulle arbejdet være afsluttet senest 31. oktober 2020. Men på grund af de nytilkomne sager ventes gennemgangen først afsluttet med udgangen af året.

/ritzau/