Nok er LTF-banden forbudt, men den er stadig aktiv på gadeplan. Netop nu er banden i konflikt med Hells Angels efter, at et 30-årigt HA-prøvemedlem blev dræbt tidligt på aftenen på Christiania 26. august. I et svar til Folketingets Retsudvalg oplyser justitsministeren, at medlemmer af den forbudte bande stadig har magten på indre Nørrebro.
I forbindelse med den den nye konflikt har B.T. beskrevet, hvem der har magten i banden, og ifølge oplysningerne spille bandens grundlægger, Shuaib 'Shebi' Khan fortsat en væsentlig rolle. Også selvom, at han ikke opholder sig i Danmark.
'Det er Københavns Politis vurdering, at andre unge, der færdes i det kriminelle miljø i lokalområdet, er klar over, at det er LTF, som 'sidder på' området, lyder det i justitsminister, Peter Hummelgaards svar til Folketingets retsudvalg.
Siden drabet er to mænd anholdt og sigtet for hver deres rolle drabet. Begge nægter sig skyldige.
To fængslet
En 18-årig blev anholdt tyve minutter efter drabet. Han menes t have bistået gerningsmændene. Fem dage senere anholdt politiet en 28-årig, der menes at have den ene af to gerningsmænd.
Det er Peter Kofod, DF, der er initiativtager til spørgsmålet, der er stillet på baggrund af en artikel på eb.dk.
Her drejer det sig i første omgang om serien af knivstikkerier, som store drenge og helt unge mænd i vinteren udkæmpede med jævnaldrende.
'Københavns Politi træffer dagligt personer med tilknytning til den forbudte forening LTF på Blågårds Plads og i de omkringliggende gader. De antrufne personer er ofte sortklædte, og i nogle tilfælde maskerer de sig, når politiet er til stede i området', lyder det i ministersvaret.
Agerer vagter
'Københavns Politi har fundet pebersprays og slag- og stikvåben på personer med tilknytning til LTF, der har opholdt sig i området omkring Blågårds Plads'.
'Det er Københavns Politis vurdering, at de unge fra gruppen samarbejder med de fuldgyldige LTF-medlemmer ved blandt andet at agere som vagter i området, hvor de advarer om for eksempel politiets tilstedeværelse. Dette kom blandt andet til udtryk i forbindelse med rækken af knivstikkerier, som startede i december 2022, hvor gruppen af unge efter politiets opfattelse spillede en aktiv rolle.'
'Det er desuden Københavns Politis vurdering, at LTF ser 'lillebrorgruppen' som en mulighed for at hverve nye medlemmer til LTF, og det er i flere tilfælde konstateret, at nogle af de unge er blevet en del af LTF'.
Sådan svarer justitsministeren på baggrund af oplysninger fra Københavns Politi.
Hør mere om den forbudte bande, der også er aktiv i udlandet, her: