Det var tydeligt for ikke bare én, men mange bilister på E45 Nordjyske motorvej lørdag eftermiddag.

En 28-årige mand kørte så usikkert på motorvejen ved 16-tiden, at Nordjyllands Politi på kort tid fik flere anmeldelser fra bekymrede borgere.

Anmelderne mente, at der var tale om en spritbilist, oplyser Nordjyllands Politi til Nordjyske.

På få minutter modtog alarmcentralen fem-seks opkald om den formodede spritbilist.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende patruljer afsted med udrykning fra både nord og syd for at finde bilen.

Der var dog ikke behov for at stoppe bilisten på motorvejen, da den 28-årige mand allerede var kørt galt.

Syd for afkørslen mod Sønderup syd for Støvring havde han påkørt autoværnet og ødelagt bilen.

Der var heldigvis ikke tale om nogen personskade ved uheldet.

Politiet narkotestede manden, som de formoder var påvirket. Efterfølgende blev han sendt på sygehuset for at få taget en blodprøve.

Manden er nu løsladt.