Politiet er søndag aften til stede flere steder på Sjælland – blandt andet ved Storebæltsbroen.

Flere personer er blevet ramt af skud i storcenteret Field's på Amager. Politiet oplyser, at en person er blevet anholdt, og mere end tre personer er bragt til Rigshospitalet.

TV 2 ØST skriver, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er til stede flere steder på Sjælland, blandt andet ved Storebæltsbroen.

»Vi forbereder os på, hvad der sker i København. Derfor er vi til stede nogle strategiske steder, men mere kan jeg ikke sige lige nu,« siger vagtchef Michael Skræddergaard til TV 2 ØST.

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men de har ikke ønsket at udtale sig.

TV 2 ØST skriver, at der er tale to politibiler, en indsatslederbil fra politiet, to politimotorcykler og to skiltevogne fra Falck, som bruges til at lave afspærringer i trafikken.

Mediet skriver, at flere politibiler fra Fyn er søndag aften kørt over Storebæltsbroen med udrykning i retning mod København. Det har ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra Fyns Politi.

Indtil videre er trafikken ved Storebæltsbroen ikke påvirket.