Tirsdag eftermiddag meldte Nordjyllands Politi ud på X, at de var talrigt til stede ved Tusborgvej i Vodskov grundet et »mistænkeligt forhold«.

Nu melder politiet ud, at det skyldes fundet af et lig i læbæltet ved fodboldbanerne.

Ifølge politiets seneste opslag på X har liget ligget på stedet i længere tid.

Grundet opdagelsen af liget vil der foregå undersøgelser på stedet det meste af aftenen.

»Vi kan berolige borgerne med, at der ingen fare er for de omkringboende. Vi vil dog være til stede i længere tid og beder folk om at respektere afspærringerne i området,« lyder det i opslaget.

De oplyser samtidig, at de ikke har flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

B.T. følger sagen.