Politiet offentliggjorde tirsdag et billede af en mand, der mistænkes for at have begået hærværk i Skjern.
Tirsdag eftermiddag oplyses det dog, at den efterlyste er identificeret.
Hærværket fandt sted omkring klokken 03.30 natten til 29. december sidste år.
Der ankom en mand i en mindre personbil, der menes at være grå, til Møllegade i byen.
Der skal manden have knust samtlige ruder på Møllegade 1.
»Manden havde en køllelignende genstand med, som han knuste ruderne med. Efter hærværket kørte han væk fra stedet ad Møllegade i retning mod syd,« oplyser politiet.
Del:

