Midt- og Vestjyllands Politi bad tidligere tirsdag om hjælp til at identificere to personer.
Der er tale om to mænd, der begge er mistænkt i en voldssag.
Klokken 10.29 lyder meldingen fra politikredsen nu, at man »mener at have identificeret to personer, som vi tidligere i dag efterlyste«.
»Vi takker for hjælpen,« lyder det fra politiet i et opslag på X.
Af den grund er billederne af de to mænd blevet fjernet fra artiklen.
I en pressemeddelelse fra politiet blev det tidligere oplyst, at de to personer helt konkret er mistænkt for at have udøvet vold i nattelivet i Nygade i Silkeborg den 26. oktober 2025 klokken 02.51.
Del:
