Opdatering: Den mistænkte er nu fundet, oplyser Nordjyllands Politi og har bedt om at fjerne foto og navn.

Nordjyllands Politi efterlyste en 22-årig mand

Politiet mistænker ham for at have medvirket til et røveri, der fandt sted 3. august 2022.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politikommissær Thomas Due Albrektsen oplyser, at den efterlyste er mistænkt for medvirken til et røveri, der 3. august 2022 blev begået mod Dagli'Brugsen på Mosbjergvej i Sindal.

Han er også mistænkt for efterfølgende at medvirke til at brænde det køretøj af, der blev anvendt under røveriet.

»Da vi i forbindelse med vores efterforskning af sagen fik fastslået mistænktes identitet, har vi søgt specifikt efter ham. Desværre har vi ikke fået anholdt ham til sagen – og derfor går vi nu ud i offentligheden med et billede af den efterlyste i håb om, at der er nogen, der har set ham og kender hans opholdssted,« siger Thomas Due Albrektsen i pressemeddelelsen.