Københavns Vestegns Politi oplyser kort efter klokken 7, at den 66-årige mand er fundet i god behold ved Brugsen i Mørkhøj.

Københavns Vestegns Politi efterlyser tidligt torsdag morgen en 66-årig mand, der onsdag aften er gået fra sin bopæl.

Det oplyser politiet til BT.

Den 66-årige mand forlod sin bopæl, et plejecenter på Skovalleen i Bagsværd, omkring klokken 20.30 onsdag og er ikke set siden. Politiet finder derfor grund til bekymring.

»Han er gået uden overtøj, og det er ca. fem grader varmt udenfor. Han haer gået omkring 20.30, så det er ca. ni timer siden, og han er ikke ved sine fulde fem. Derfor har vi en idé om, at han måske kan finde på at syge ly et sted,« siger vagtchef Brian Munk fra Københavns Vestegns Politi.

Han forklarer, at man i nat har søgt efter den 66-årige mand i området.

»Vi har søgt på med hunde i nærområdet, og vi har haft helikopter op med termisk udstyr for at se, om vi kunne finde ham,« siger Brian Munck.

Den 66-årige mand beskrives som: 170 cm. høj, spinkel af bygning og har mørkt hår. Han var iført blå joggingbukser samt trøje.

Hvis du ved, hvor Kim Schultz befinder sig, bedes du kontakte politiet på114.