OPDATERING: Kort efter klokken 14 meddeler Nordjyllands Politi på X, 'at kvinden er fundet i god behold, omstændighederne taget i betragtning.'

En 83-årig dement kvinde  er forsvundet.

Hun er ikke set siden onsdag aften kl. 21 på Egelunden i Terndrup.

»Både politi og pårørende er bekymrede for hende,« skriver Nordjyllands Politi i et opslag på X.

Her beder politikredsen folk i lokalområdet om at tjekke deres have og udehuse efter den forsvundne kvinde.

Hun beskrives som 160 centimeter høj med glat, gråt hår og briller, samt som muligvis iført en lyserød jakke og sorte sko.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet, bedes man ringe 1-1-4.