Opdateret: Omkring klokken halv otte onsdag morgen oplyser Fyns Politi, at den savnede kvinde er fundet i god behold.
Fyns Politi har stadig intet spor af den 81-årige kvinde, der blev efterlyst tirsdag aften.
Det skriver de onsdag morgen på det sociale medie X.
Der er tale om en 81-årig dement kvinde.
»Vi har brug for jeres hjælp! Kig allerede fra morgenstunden i haver, udhuse med videre og ring 114, hvis du har nyt,« lyder det fra politiet.
Hun gik fra Plejecenteret Vestre Hougvej i Middelfart ved 17.30-tiden tirsdag aften.
Hun har hvidt, kort hår og er iført hvid T-shirt, mørke bukser og blå sko.
Derudover går hun foroverbøjet.
Hvis man har set hende, kan politiet som nævnt kontaktes på telefonnummer 114.