Om aftenen 19. juli udsendte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en efterlysning af en 70-årig kvinde.

Hun var gået fra sin adresse tæt på Haslev omkring klokken 16.

Ifølge politikredsen er hun godt gående, og kunne derfor komme vidt omkring.

Heldigvis blev kvinden fundet på Køge Station dagen efter, at politiet udsendte efterlysningen.

Den detalje blev dog – grundet en forglemmelse – ikke videregivet i første omgang, men onsdag oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til B.T., at kvinden er fundet i god behold.