Opdatering: Kort efter klokken 10 oplyser politiet, at pigen er fundet i god behold.
Københavns Politi efterlyste fredag formiddag en 7-årige pige, som var forsvundet fra en skole i København.
Pigen går på en specialskole i bydelen Vanløse, og hun havde forladt skolen ved halv nitiden.
Det skrev politiet på det sociale medie X.
»Hjælp os med at lede!« lød det fra politiet.
Omkring klokken ti kunne politiet så meddele den gode nyhed, at pigen er fundet i god behold.
»Hun blev fundet i et supermarked, hvor en årvågen borger fik øje på hende,« fortæller vagtchef Martin Kajbjerg fra Københavns Politi til B.T.
»Hun er nu genforenet med sin mor,« tilføjer vagtchefen.