Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, der lørdag morgen har set fire mænd nær Violinvej i Herlev eller et mistænkeligt køretøj på Køge Bugt Motorvejen eller på Sydmotorvejen.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

De fire mænd formodes at stå bag et groft hjemmerøveri mod et ældre ægtepar i Herlev tidlig lørdag morgen mellem klokken 04. og 04.30.

'Fire maskerede mænd trængte ind i huset, slog manden med en haveflise, bandt parret og truede sig til kontanter, smykker og adskillige værdigenstande. Da røverne var stukket af, søgte parret hjælp hos en nabo, der fik tilkaldt politiet,' lyder det.

De fire røver er alle i 30'erne og talte med dansk accent. Politi formoder, at de er med slavisk oprindelige. De beskrives desuden som 175-180 centimeter og var alle iført mørkt tøj.

Politiet har en teori om, at de fire mænd kørte væk derfra i en bil - formentlig ad Køge Bugt Motorvejen (E20), og hvor motorvejen deler sig ved Køge videre ad Sydmotorvejen (E47) mod Herfølge, Tureby og Rønnede.

»Der er ikke megen trafik tidlig lørdag morgen – så hvis har nogen har bemærket noget mistænkeligt på motorvejene mellem Herlev og Køge, hører vi meget gerne om det,« siger efterforskningsleder Ole Nielsen, afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Du kan kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på 43 86 14 48.