Østjyllands Politi efterlyser mandag to mænd, der er efterlyst og mistænkt i en sag, hvor en 20-årig mand blev udsat for grov vold, røveriforsøg og afpresning. 

Det oplyser politikredsen på Politi Update. 

De to mistænkte er 27-årige Mario Kays Maksabou og  den 32-årige Nicolai Frederiksen.

Hændelsen fandt sted i Asferg, der ligger nord for Randers. 

Hvis man ser de to mænd, eller ved, hvor de befinder sig, skal man kontakte politiet på 114.