For kort tid siden har der været et tilfælde af bedrageri i Aabenraa-området.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag aften i en meddelelse på Ritzau.

I forbindelse med den konkrete hændelse efterlyser politikredsen to mænd i en lille sort bil.

Den ene mand beskrives som: Mand, ca. 30 år, almindelig af bygning, sort hår, lidt skæg, iført sort tøj, sorte bukser, mellemøstlig af udseende og talte dansk.

Det drejer sig om personer, der udgiver sig for at være fra Politiet, og som prøver at stjæle ting som smykker og bankkort, primært fra ældre borgere.

De to mænd er set i området omkring Snur-om syd for Aabenraa.

Derfor beder politikredsen også folk om at være opmærksomme på, at Politifolk ikke viser et billede af et politiskilt på deres telefon.