Østjyllands Politi har offentliggjort billeder af to mistænkte for drab og drabsforsøg på Lenesvej i Brabrand.

Hændelsen skete 23. juli.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ibrahim Omar og Abdallah Ahmed Taha er navnene på de to mistænkte.

De er mistænkt for at have dræbt en 42-årig mand, da han blev ramt af knivstik i låret på en parkeringsplads ved Lenesvej i Brabrand.

I forbindelse med overfaldet blev i alt fire personer tildelt knivstik, slag og spark, skriver politiet.

Ibrahim Omar beskrives som værende 25 år, have sort hår, være 175 centimeter høj og almindelig af bygning.

Abdellah Taha er 25 år, har sort hår, er 195 centimeter høj og er almindelig af bygning.

Har du oplysninger om, hvor de to mænd befinder sig, eller andre oplysninger, som kan have interesse for sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Politiet mener, at drabssagen har relation til det aarhusianske bandemiljø.

To personer er i forvejen varetægtsfængslet i sagen.