Københavns Vestegns Politi efterlyser den 39-årige Morten Baldur Karrebæk Pust.

Han er mistænkt for at have deltaget i et hjemmerøveri i Hvidovre i januar.

Det skriver Vestegnens Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at Morten Baldur Karrebæk Pust var en af i alt tre gerningsmænd, der 2. januar brød ind hos en ung kvinde på Holmelundsvej i Hvidovre for at begå hjemmerøveri.

En nabo hørte støj fra lejligheden og slog alarm til politiet.

Gerningsmændende flygtede, men en af dem faldt under flugten, brækkede anklen og blev anholdt af politiet.

Også en anden mistænkt gerningsmand blev anholdt kort derfra.

Nu vælger politiet at offentliggøre navn og billede på den tredje mand der mistænkes i sagen.

Vestegnens Politi efterlyser den 39-årige Morten Baldur Karrebæk Pust, som er mistænkt for et hjemmerøveri i januar.
Vestegnens Politi efterlyser den 39-årige Morten Baldur Karrebæk Pust, som er mistænkt for et hjemmerøveri i januar. Vestegnens Politi

»Vi har opsøgt den mistænkte i det miljø, hvor han plejer at færdes, og vi har givet hans pårørende besked om at han skulle melde sig – men uden held. Derfor vælger vi nu at offentliggøre hans navn og billede,« siger politikommissær Ole Nielsen i pressemeddelelsen.

Morten Baldur Karrebæk Pust beskrives som 39 år, mand, dansk af udseende.

Han er 193 centimeter høj, muskuløs og har kort mørkt hår.

Han har et symbol tatoveret under venstre øje og har en større tatovering i grønt og rødt på halsen under hagepartiet.

Kender du til hans færden, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448