Nordsjællands Politi beder, med billede, om hjælp til at finde en mand.

Det skriver politiet på Update.

Manden er mistænkt for syv kontaktbedragerier i byerne Frederiksværk, Hillerød, Slangerup, Gentofte, Gilleleje og Lynge, hvor han har franarret sine ofre deres hævekort.

Signalement: Ikke etnisk dansk, almindelig af bygning, kort mørkt hår, kort mørkt fuldskæg. Iført mørk kasket, mørke solbriller, mørk jakke, mørke bukser samt grå sko. Medbragte mobiltelefon og vape.

Har du set manden eller har viden om hans færden, så kontakt politiet på 114.