En kvinde er lige nu mistænkt for at betale med falske penge.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

»Vi modtager i øjeblikket flere anmeldelser om indlevering af falske 100-eurosedler i dagligvarebutikker i store dele af Midtjylland. I flere af sagerne sættes kvinden på billedet i forbindelse med indleveringen af de falske pengesedler,« oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Derfor efterlyser politiet nu kvinden.

Det er kvinden på billedet, som politiet efterlyser.
Det er kvinden på billedet, som politiet efterlyser.
Vis mere

Hun beskrives som almindelig af bygning, cirka 50 år – og så bærer hun briller. I et af tilfældene har kvinden været iført jeans, dunjakke, sorte handsker, gult sjal/ tørklæde og en hue.

Hvis du kan genkende kvinden, opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til at kontakte dem på telefon 114.

Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: