Politiet leder efter Kevin.

Han har været meldt savnet siden søndag aften, og nu er Syd- og Sønderjyllands Politi bekymret for hans velbefindende.

Det oplyser politikredsen på Politi Update.

Politiet forsøger i øjeblikket at finde Kevin, der muligvis er søgt mod Nordjylland.

På nuværende tidspunkt ved politiet dog ikke mere om, hvor han kan befinde sig.

Politiet opfordrer borgere, der har set Kevin eller har oplysninger om, hvor han kan være, til at kontakte politiet på 114.