Østjyllands Politi efterlyser 79-årige Jan Michael Bredgaard Pedersen, der sidst er set i Aarhus omkring Stadion Allé.

Det skriver politikredsen på Politi Update.

Han er dement og forlod plejehjemmet tidligere på eftermiddagen.

Jan er cirka 180 centimeter høj og slank af bygning. Han har lyst/gråt hår og bærer briller. Han var iført mørkeblå bluse og bukser samt en sort jakke.

Hvis man har oplysninger om, hvor han kunne befinde sig, beder politiet om at man kontakter dem på 114.