Opdatering: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag formiddag, at manden er identifficeret. Derfor er billedet af ham også fjernet.

Kan du genkende manden på billedet herover?

I givet fald vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig.

Manden er nemlig mistænkt for et indbrud i et sommerhus på Engblommevej i Lyngs Torp på Thyholm.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Billedet af manden stammer fra husets videoovervågning.

Manden beskrives som mellem 30 og 40 år.

Han er kraftig af bygning, og under indbruddet var han iført en sort kasket med teksten NY, grå Hummel-trøje med sorte ærmer og 'Hummel' på brystet.

Derudover var han iført sorte Adidas-træningsbusker med hvide striber langs benene samt mørke sko med hvide såler.

Har du oplysninger om personens identitet eller opholdssted, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.