Nordsjællands Politi efterlyser en 86-årig dement mand, som er forsvundet i området omkring Vejby.

Torsdag aften forlod han omkring klokken halv tolv sit plejehjem i Vejby ved Trongårdsbakken.

Det skriver politiet på Twitter.

Det er uvist, hvilken retning manden er gået.

Han beskrives som sagt som 86 år og dement.

Derudover er han mellem 175 til 180 centimeter høj, har kort hår og briller.

Da han forsvandt var han iført ternet skjorte og lange bukser.

Hvis du har set ham, vil Nordsjællands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.

B.T. følger sagen...