OPDATERET: Kvinden er nu fundet i god behold.

Tidligere søndag aften efterlyste politiet en 52-årig kvinde. Søndag aften efter flere timers intens eftersøgning har politiet fundet hende på en gade nær Randers Regnskov.

»Kvinden er i god behold, selvom hun er en smule forkommen,« fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Michael Ørum Møldrup, til B.T.

De pårørende er også blevet underrettet om, at hun er fundet, og kvinden skal nu på hospitalet for at blive tjekket for en sikkerheds skyld.

Tidligere søndag opfordrede Østjyllands Politi alle til at kigge i skure og haver efter kvinden.

»Hun er sidst set og hørt fra i går. Hun gik i en nedtrykt sindstilstand, så derfor leder vi lige nu efter hende med hundepatruljer i et grønt område,« fortalte vagtchef ved Østjyllands Politi, Michael Ørum Møldrup, til B.T.

Kvinden var meldt savnet af sin kæreste.

Politiet lige afsøgte et grønt område i Vorup ved Randers, da de havde en formodning om, at kvinden befandt sig her.

B.T.s mand på stedet fortæller, at politiet også ledte ved Randers Regnskov, mens Forsvaret ledte med en helikopter og Beredskabsstyrelsen ledte med droner.

Politiet opfordrede alle i Randers-området - og særligt folk i Randers SV - at kigge efter i have og skure for at se, om den 52-årige befandt sig der.

Kvinden beskrives som med mørkt hår, 170 cm, almindeligt bygget, iklædt sort eller beige dunjakke.

Udover hundepatruljerne kørte politiet også rundt i patruljevogne og leder efter kvinden i Randers.