Opdateret: To personer inklusiv billeder er fjernet fra artiklen, da politiet har identificeret dem. 

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere fem personer, der er mistænkt for at svindle borgere som falske 'bankbude'.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse. 

Denne kvinde har hævet penge i Hammel 6. august i år
Denne kvinde har hævet penge i Hammel 6. august i år Foto: Østjyllands Politi

De fem efterlyste er alle mistænkt i forskellige svindelsager, hvor de har udgivet sig for at være fra banken og dukket op på forskellige adresser og herved franarret borgere deres betalingskort og oplysninger. 

Senere har de mistænkte gerningsmænd hævet store kontantbeløb ved bankernes hæveautomater. Ifølge politiet er det ofte ældre borgere eller udsatte personer, der udsættes for denne kriminalitet. 

Østjyllands Politi har i efteråret haft held med at sigte og varetægtsfængsle flere falske bankbude, men beder nu offentligheden om hjælp til at identificere nedenstående personer. 

Hvis du genkender eller har oplysninger om nogen af personerne, skal du ringe til politiet på 114.

Denne person er mistænkt for at have svindlet i Aarhus C 17. november
Denne person er mistænkt for at have svindlet i Aarhus C 17. november Foto: Østjyllands Politi
Kender du denne kvinde? Så kontakt politiet.
Kender du denne kvinde? Så kontakt politiet. Foto: Østjyllands Politi