Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner efter et færdselsuheld fredag formiddag.

Her blev en kvinde påkørt i et fodgængerfelt i krydset ved Søndergade og Idræts Alle i Holsted. 

Bilisten, der påkørte hende, undlod at standse og kørte i stedet fra stedet.

Det oplyser politikredsen på meddelelsestjeneste Politi Updates. 

Politikredsen beskriver bilen som »en hvid personbil«. 

'Hvis vidner har set uheldet eller på anden måde har oplysninger i sagen bedes de kontakte politiet på tlf. 1-1-4,' lyder det på meddelelsestjenesten.