Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Københavns Vestegns Politi efterlyser nu den 44-årige Cengiz Teker.

Han er mistænkt for at have begået grov vold med kniv lørdag den 1. december 2018 i Herlev.

Cengiz Teker er efterlyst i forvejen, idet han den 2. november 2018 blev meldt bortgået fra Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Her var han tvangsanbragt, oplyser politiet.

»Manden er kendt af politiet for brug af slagvåben samt kniv og skal betragtes som farlig. Vi opfordrer derfor til, at man kontakter politiet, hvis man har set ham eller ved, hvor han befinder sig. Hvis man træffer ham, skal man ikke selv forsøge at tilbageholde ham, men ringe til os, så er vi klar til at håndtere sagen,« siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben i en pressemeddelelse.

Cengiz Teker beskrives som:

Mand af tyrkisk afstamning, 44 år, 178 cm høj og almindelig af bygning. Han har flere ar i ansigtet og i baghovedet, kort mørkt hår og brune øjne.

Har du oplysninger om Cengiz Tekers færden, så kontakt gerne Københavns Vestegns Politi 43 86 14 48.

Andre læser også