Fredag har der været en eftersøgning i gang ved havnebassinet Polenskajen og Tysklandskajen i Odense.

Her har dykkere været i vandet i frygt for en mulig drukneulykke, efter politiet har fundet en rollator, hvis ejer de frygter er faldet i vandet.

Det skriver Fyns Politi på Politi Update.

'Vi er bekymret for, at der kan være faldet en person i vandet, men har ikke noget at bygge vores bekymring på, ud over fundet af rollatoren,' skriver politikredsen.

Dykkerne har intet relevant fundet i vandet, men politiet oplyser til TV 2, at der også er fundet en støvle på noget is ude i vandet.

Har man kendskab til rollatoren kan man kontakte politiet på 114.

Opdateres...