Politiet efterlyser domsanbragt: Forsvandt under ledsaget udgang
Manden formodes at befinde sig i København.

Manden formodes at befinde sig i København.

Politiet efterlyser 31-årige Anas Hamad.
Han er domsanbragt på institution og forsvandt ifølge politiet under en ledsaget udgang til Fields.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var torsdag eftermiddag, at den 31-årige forsvandt fra det ledsagende personale.
Det formodes, at han nu befinder sig i København.
Politiet beskriver ham som: 180 centimeter høj og med sort og mørkt hår samt almindelig af bygning.
Da han forsvandt, var han iført sorte joggingbukser.
Politiet opfordrer til, at man ringer på 1-1-4 og altså ikke forsøger at tage kontakt til ham, hvis man ser Anas.