OPDATERET: Kvinden er fundet død.

Nordjyllands Politi efterlyser lige nu en 76-årig kvinde. 

Det skriver politiet på X.

Kvinden er dement og har forladt sit hjem i Vognsild ved Aars.

Politiet er massivt til stede i byen for at lede efter hende med både patrulje, helikopter og hunde.  

Hun beskrives som 170 cm høj, solbrun og med mørkt skulderlangt hår.

Kvinden er sidst set i en grå striktrøje og grå/grønne bukser.

Politiet opfordrer alle, der er ude og lede efter kvinden at holde sig til de asfalterede veje, da det ellers forstyrrer hundene og helikopterens arbejde. 

De beder til at kontakte 114, hvis man ser kvinden, ligesom man skal tjekke i haver, skure og udhuse.