Opdatering: Omkring klokken halv otte tirsdag morgen oplyser politiet, at den forsvundne kvinde er fundet i god behold.

Politiet i Syd- og Sønderjylland efterlyser en 70-årige kvinde.

Det fremgår af et tweet natten til tirsdag.

Hun er dement og kan derfor ikke tage vare på sig selv.

Den ældre kvinde gik fra sit hjem i Stranbygade i Esbjerg mandag formiddag.

Hun beskrives som mellem 165 og 167 centimeter høj. Spinkel af bygning og med gråt og mellemlangt hår.

Da hun forsvandt var hun muligvis iført lyseblå habitjakke og beige kondisko.

Politiet opfordrer folk i Esbjerg og omegn til at holde øje med hende.

Ring på telefon 114, hvis du ser hende.

Heldigvis havde politiet godt nyt omkring klokken halv otte. Den forsvundne kvinde er fundet i god behold.