To piger på 12 og 13 år fik en ubehagelig oplevelse torsdag eftermiddag, da de var på vej hjem fra skole.
Det skriver Nordjyske.dk.
Ved 16-tiden gik pigerne på Hans Egedes Vej i Aars i Himmerland, da en bil pludselig kom kørende bag dem.
Den mandlige fører dyttede let i hornet, og da han kørte forbi pigerne, blottede han sin penis.
Episoden gentog sig få minutter senere, da manden kom tilbage.
Blotteren beskrives som mellem 50 og 60 år. Han kørte i en mindre bil som eksempelvis Peugeot 108, Citroën C1 eller Hyundai i10. Bilen var grå, og nummerpladen startede muligvis med XY.
Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget på hans Egedsvej eller i området tæt på omkring klokken 16 torsdag eftermiddag.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Del:
