Opdatering: Manden i bilen er nu blevet fundet og var heldigvis i god behold.

Politiet har mandag formiddag forgæves ledt efter en særlig bil i Kalundborg.

Og nu beder de om borgernes hjælp.

Der er tale om en mørkeblå Peugeot 307 med nummerpladen ZC 57850.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter, at der i bilen er en mand, som har akut brug for hjælp.

»Han er blevet efterlyst af sin familie, og nu gør vi, hvad vi kan for at finde ham,« oplyser vagthavende Martin Bjerregaard.

Politikredsen oplyser desuden, at flere patruljer har ledt efter manden i cirka tre timer, men at det ikke er lykkedes at finde ham.

Hvis du ser bilen, kan du ringe til politiet på 114.

Opdateres...