Opdatering: Natten til fredag oplyser politiet, at den ældre mand er fundet i god behold.

Politiet efterlyste torsdag aften en ældre dement mand, der sidst var set klokken 16 forlade et plejecenter.

Plejecentret er beliggende på Gurrevej i Helsingør.

Den ældre mand er 78 år og cirka 165 centimeter høj.

Han er almindelig af bygning og har kort gråt hår.

Da han sidst blev set, var han iført en mørkeblå Kansas-jakke og en rød trøje.

Derudover havde han arbejdstøj på af mærket Irwin og havde vandrestøvler på.

Natten til fredag var der godt nyt i sagen:

Nordsjællands Politi skrev på Twitter, at den savnede er fundet i god behold af en årvågen buschauffør.

Han er nu tilbage på sit plejecenter.