Opdatering: Den 94-årige mand blev sent tirsdag fundet i god behold i Oksbøl, oplyser Sydjyllands Politi.

Har du set en 94-årig mand?

Sydjyllands Politi leder lige nu efter ham i Oksbøl, der ligger nær Varde.

Det skriver de på Twitter.

»Han er gået fra Nørregade i dag klokken 15.00 og ikke set siden,« skriver de.

Han beskrives som mand, 94 år, 160 centimeter høj og spinkel. Han har hvidt hår og hvidt fuldskæg.

Han er iført sort jakke, mørke bukser og går med en rød rollator.

Politiet skrev 19.02 på Twitter, at de fortsat leder efter manden. De beder borgere, der bor i Oksbøl og Varde-området om at tjekke deres udhuse, garager med mere for at se, om Knud skulle opholde sig der.

Klokken 22.01 var eftersøgningen fortsat i gang, og en helikopter deltog. Politiets folk på stedet arbejdede med lokale borgere om at få tjekket alle garager og udhuse i området.