En 70-årig mand ved navn Poul er onsdag aften gået fra en adresse i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg.

Derfor efterlyser Sydøstjyllands Politi ham nu med billede og navn.

»Vi er bekymrede for Poul, da han ikke kan tage vare på sig selv,« skriver politiet i en myndighedsmeddelelse.

Poul er gået fra Klovenhøjvej i Brædstrup omkring klokken 18.45.

Han er 180 centimeter høj og har gråt hår, mens han er iført mørke bukser, sweater, mørk jakke og et stribet halstørklæde.

Ser man, eller har man set, Poul, så opfordrer politikredsen til at ringe 114.

B.T. følger sagen.

Foto: Sydøstjyllands Politi