OPDATERING: Kvinden er fundet i god behold. Hun blev fundet i København.
Københavns Politi beder torsdag aften offentligheden om hjælp til at finde en 63-årig kvinde.
Kvinden er forsvundet mellem Valby og Hvidovre.
»Hun skulle tage en taxa fra Vigerslevhus til Hvidovre. I mellem dér er hun så forsvundet,« siger central vagthavende, Anette Brix, der tilføjer:
»Hun kan ikke tage vare for sig selv, og derfor er vi bekymrede.«
I forbindelse med efterlysningen bringer Københavns Politi følgende signalement:
168 cm. høj, sprinkel af bygning med mørkt, kort hår.
Derudover er hun iført sorte briller og beige/gylden dunjakke med pelskrave.
Hun bærer desuden et blomstret net.
Hvis du ser kvinden, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.
Del:
