Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi efterlyser søndag formiddag 56-årige Maibritt. 

Det skriver de på Politi Update. 

Maibritt har forladt sin bopæl i Sakskøbing i løbet af natten til søndag, og hendes pårørende og politiet er bekymrede for hende og hendes velbefindende. 

Hun beskrives som 165 cm høj, spinkel af bygning, med brunt mellemlangt hår og en tatovering af en rose på venstre skulder. Hendes påklædning er ukendt, men hun er iført briller med grønt stel.

Politiet skriver, at hun kan være i Sakskøbing-området, men hun kan også sagtens have bevæget sig længere væk. 

Hvis man ved noget, eller har set Maibritt, beder politiet om, at man kontakter dem på 114.