Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser søndag formiddag 48-årige René Frank Schilder, der er gået fra sin bopæl i nedtrykt tilstand.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Man formoder, at René Frank Schilder er gået fra sin bopæl Østerled 8A i Ulfborg i Vestjylland først på aftenen lørdag. Politiet mistænker, at han stadig befinder sig i lokalområdet, hvor man i øjeblikket søger efter ham med både helikopter og hunde.

Politiet søger desuden i skovområder omkring Ulfborg og opfordrer derfor folk til at holde sig på skovens veje og stier.

Midt- og Vestjyllands Politi beder desuden lokalbefolkningen om hjælp og opfordrer folk til at søge efter René Frank Schilder i udhuse og tilbygninger.

Rene Frank Schilder beskrives således:

  • Mand
  • 48 år
  • Tyndhåret/skaldet
  • Kraftig af bygning

Har du oplysninger i sagen bedes du kontakte politiet på telefon 114.