Sydøstjyllands Politi har onsdag udsendt en efterlysning af 45-årige Vadym.

Han er sidst set 7. oktober omkring klokken 10 i Vejle.

»Vi er bekymrede for ham og vil gerne sikre os, at han er i god behold,« skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse.

Vadym er mellem 180 og 195 centimeter høj, spinkel og har sort hår.

Ved sin forsvinden var han iført hvid kasket, grå sweatshirt, sorte bukser og hvide sneaks.

»Har du set Vadym, eller har du oplysninger om, hvor han befinder sig, så kontakt politiet på telefon 114. Del gerne efterlysningen,« skriver Sydøstjyllands Politi.

Foto: Sydøstjyllands Politi