En dansk mand har været forsvundet i en længere periode, og efterlyses nu af politiet.

Familien til 33-årige Daniel har ifølge politiet ikke hørt fra ham siden 7. september i år, og derfor vælger Københavns Politi nu at gå aktivt ind i sagen.

»Politiet mistænker ikke umiddelbart, at Daniel har været udsat for en forbrydelse. Daniel har bopæl på Østerbro i København, men det kan ikke udelukkes, at han nu befinder sig i Sverige.«

»Der er således tegn på, at han i starten af september har været i området ved den svenske by Borås, der ligger mellem Göteborg og Jönköping,« skriver politiet i en pressemeddelelse

Signalement::

  • Mand, 191 cm høj
  • Tydelig tatovering på halsen
  • Spinkel af bygning
  • Mørkt, halvlangt hår
  • Fuldskæg
  • Mindre ar over venstre øjenbryn

Hvis du har set Daniel eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, så kontakt Københavns Politi på telefon 1-1-4.